Kurser » Øvrige kurser » Fra stress til trivsel / Adfærd skaber kultur
Et kursus eller foredrag hvor den enkelte lærer at tage ansvaret for sin egen stress og får anvisninger til, hvordan man skaber trivsel og arbejdsglæde for sig selv. I takt med, at stress er noget, flere og flere taler om, er det gået hen og blevet et mere og mere hult begreb. Dybest set ved mange ikke, hvad folk mener, når de siger, de er stressede. Myter og begreber som ”positiv stress”, at ”travlhed er godt” og ”det er et grundvilkår, vi må lære at leve med” er bare med til at gøre det hele meget mere forvirrende. Stress er en tilstand af fysisk og psykisk ubalance og bestemt heller ikke sundt i længden. Vi kan dø af stress. Stress er for mange en kompliceret affære, men det er vigtigt at forstå, at det komplicerede ikke handler om, hvorvidt man er stresset. Det er enkelt at finde ud af, for det kan måles. Det komplicerede er årsagen, og den kan findes på arbejdspladsen, men så sandelig også uden for. ARBEJDSMILJØEksperten har ikke kun fokus på den enkelte persons stressbehandling, vi ser også på de årsager der evt. kan være ved den enkeltes arbejde. Hårde neurologiske facts viser, at den enkelte må tage mere ansvar for sit eget velbefindende, hvis ikke det psykiske arbejdsmiljø skal få så alvorlige konsekvenser som udbrændthed, stress eller psykosomatiske lidelser. Vi må have redskaber til at tackle de pressede situationer, der uundgåeligt vil opstå på vores arbejdspladser. Samtidig må vi forstå, at stress ikke bare kan håndteres ved fif og smarte tricks. Det er en proces, der kan tage lang tid.
Eksempel på indhold:
Dit udbytte af kurset vil være:
Indhold og omfang tilpasses efter behov.
For yderligere information kontakt
Projektkoordinator, Anne Gimsing, Telefon 8236 3670, E-mail: mail@ameksperten.dk.