Psykisk beredskabsplan » ARBEJDSMILJØEksperten A/S
Pia Hynding Jacobsen
Har du spørgsmål?
Du kan altid få fat i en af vores medarbejdere

Psykisk beredskabsplan

Virksomheden er forpligtiget til at træffe nødvendige foranstaltninger, så ulykke, brand eller anden voldsom begivenhed kan håndteres på en fornuftig måde. Hvis der er særlig fare for brand, eksplosion, ulykker eller lignende, skal virksomheden have en beredskabsplan. 

Arbejdstilsynet kan give virksomheden et påbud, hvis en kritisk situation ikke håndteres korrekt. Det kan fx. være, hvis der ikke ydes psykisk førstehjælp til ansatte, der har været vidner til en ulykke.

En beredskabsplan er en plan, hvor virksomheden har taget stilling til, hvad der skal gøres, og af hvem, hvis der opstår en kritisk situation (ulykke, brand eller anden voldsom begivenhed). Vores erfaring er, at de fleste nok har tænkt over, hvad de vil gøre i en kritisk situation, men aldrig har fået det sat på skrift og kommunikeret ud i hele organisationen.

Det varierer meget, hvor omfattende en beredskabsplan skal være. Den skal først og fremmest være operativ og tilpasses den enkelte virksomhed. Behovet spænder fra helt almindelige kontorarbejdspladser til virksomheder, der arbejder med særligt farlige stoffer.

ARBEJDSMILJØEksperten har gode erfaringer med ovenstående områder og kan hjælpe med at få bragt såvel APV som beredskabsplan i orden, inden et eventuelt akut behov skulle opstå.