Vi søger dygtige arbejdsmiljørådgivere
Pia Hynding Jacobsen
Har du spørgsmål?
Du kan altid få fat i en af vores medarbejdere

Vi søger dygtige arbejdsmiljørådgivere

ARBEJDSMILJØEksperten søger ambitiøse arbejdsmiljørådgivere til alsidige opgaver både i Esbjerg, Kolding og Frederikshavn.

Som landsdækkende rådgivningsvirksomhed, hjælper vi private og offentlige virksomheder med at sikre deres arbejdsplads og medarbejdere mod skader og nedslidning af enhver art.

Vi vokser og opgaverne bliver flere. Derfor søger vi engagerede og dygtige arbejdsmiljørådgivere. Din faglige baggrund skal danne udgangspunkt for en stærk faglig arbejdsmiljøprofil (fx ergo- eller fysioterapeut, kemiingeniør, maskinmester, bygningskonstruktør…), men lige så vigtigt er det, at du kan og interesserer dig for arbejdsmiljøarbejde i bred forstand. Du kommer til at rådgive, såvel virksomhedsledere som medarbejdere hos vores kunder, i at håndtere vigtige emner lige fra arbejdsmiljøbelastninger og arbejdspladsvurderinger (APV).

Dygtig formidler

Foruden højt fagligt niveau skal du være god til at formidle din viden og din rådgivning - såvel skriftligt som mundtligt - i små som store fora. Du er fortrolig med IT og kan formidle på både dansk og engelsk.

Vores kunder er meget forskellige, og du skal have lyst og evner til at sætte dig ind i hverdagen for både ledere og medarbejdere. Som person skal du være udadvendt og energisk med lyst og evne til at dele din viden og erfaring med både kunder og kolleger, og måske som underviser på arbejdsmiljøuddannelsen.

Holdspiller der kan arbejde selvstændigt

Hos ARBEJDSMILJØEksperten bliver du en del af en virksomhed i udvikling og med fart på. Vi er landsdækkende og professionelle med ekspertise til at rådgive om alle facetter af arbejdsmiljø.
Du får en afvekslende arbejdsdag, hvor du både skal være holdspiller og fordybe dig i komplicerede opgaver. Foruden de konkrete opgaver med vores kunder, bliver du en vigtig ressource til at indgå i arbejdsgrupper, der udarbejder nye tilbud og koncepter inden for dine fagspecifikke kerneområder.

Søg stillingen

Send din ansøgning på job@ameksperten.dk sammen med CV og foto, gerne i én samlet PDF-fil. Vi holder løbende samtaler og inviterer kvalificerede kandidater til en personlig samtale hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Henrik Gliese på mobil 2681 7060 for mere information.

Download stillingsopslaget som PDF

  • Ansøgertræning
  • Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge en stilling hos os. Derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.

  • Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.

  • Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og ARBEJDSMILJØEksperten kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.

  • Gå til Ansøgertræning her.