For alle bookede kurser hos ARBEJDSMILJØEksperten gælder følgende kursusbetingelser.
Deltagerændringer
Ønsker du at ændre kursustilmeldingen, SKAL du sende en email til kurser@ameksperten.dk med angivelse af kursusnummer, deltagerens navn, virksomhed og telefonnummer.
Pladsen på kurset kan overdrages til en anden. Hvis dette er tilfældet, skal vi informeres omkring den nye deltagers navn, samt telefonnummer og email.
Kursusændring
Såfremt kursusdeltageren ønsker at blive flyttet til et andet kursus, er dette muligt indtil 7 dage før kursusstart for 500 kr., derefter betales der 50% af kursusprisen.
Kursusafmelding
Hvis du afmelder indtil 21 dage før kursusstart, fremsendes faktura på 500 kr.
Sker afmeldingen mellem 8 til 21 dage før kursusstart, fremsendes faktura på 50% af kursusprisen.
Sker afmeldingen op til 7 dage før kursusstart, betales fuld kursuspris.
Kursus udeblivelse
I tilfælde af udeblivelse fra kurser – betales fuld kursuspris.
Såfremt kurset er påbegyndt og kursusdeltageren bliver forhindret i at gennemføre det nuværende kursusforløb efter dag 1, kan deltagelse på dag 2 og 3 udskydes til et andet kursus, mod et tillægsgebyr på 1.000 kr. pr. dag.
Bemærk venligst
Kursusændring, flytning og afmelding etc. er KUN gyldig, når der er modtaget en skriftlig bekræftelse fra ARBEJDSMILJØEksperten.
Vi forbeholder os ret til at aflyse og flytte kurser.
Kursusdeltagerne vil i så fald blive tilbudt at deltage på et af de øvrige kurser eller få kursusprisen refunderet.
Betaling
Faktura fremsendes inden kursusstart.
Kursusbevis
Vi forbeholder os ret til at tilbageholde kursusbeviset, såfremt vi ikke har modtaget kursusbetalingen rettidigt. Kursusbeviset sendes efterfølgende samtidig med en opkrævning på 250 kr. til dækning af administrations- og forsendelsesomkostninger.
Skulle et kursusbevis være bortkommet, kan en kopi af kursusbeviset rekvireres for 500 kr.
Alle oplyste priser er ekskl. moms.
Oplysninger opgivet i forbindelse med kursustilmelding håndteres i forhold til vores persondatapolitik.