Psykisk arbejdsmiljø – Forebyg mental nedslidning | Få den supplerende arbejdsmiljøuddannelse her
Pia Hynding Jacobsen
Har du spørgsmål?
Du kan altid få fat i en af vores medarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø - Forebyg mental nedslidning

Høje følelsesmæssige krav på jobbet.

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet handler om at arbejde med mennesker, hvor kontakten til andre mennesker stiller høje krav til medarbejdernes indlevelsesevne, og deres evne til at kunne rumme andre menneskers følelser.

Kontakten med disse mennesker kan blive en stor psykisk belastning, hvor man som medarbejder samtidig, skal evne, både at håndtere eller skjule egne følelser, tilpasse sin kommunikation og adfærd til de mennesker, man arbejder med.

Det afgørende er, hvordan arbejdspladsen forholder sig i disse situationer, så de høje følelsesmæssige krav ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Belastningen kan opleves ekstra krævende, hvis medarbejderen samtidig ikke oplever, at de har indflydelse på deres arbejde eller har mulighed for at få hjælp og støtte, når de har behov for det.

Denne dag handler derfor om, hvordan virksomheden kan ruste sig selv og deres medarbejdere til at arbejde med at undgå psykisk nedslidning, når der på arbejdspladsen forekommer høje følelsesmæssige krav. Forebyggelse handler om at forbedre både den samlede arbejdsplads, og den enkelte medarbejders kompetencer til at tackle følelsesmæssigt belastende situationer, og sikre kompetent hjælp og handling i akutte situationer og systematisk i forebyggelsesarbejdet i forhold til jobs med høje følelsesmæssige krav.

Efteruddannelsen er en kombination af oplæg, gruppearbejde og praktiske øvelser, og vil foregå i åben dialog med deltagerne og i relation til egne erfaringer.

Efter dette kursus vil I blandt andet være klædt på til at …

  • få øje på de høje følelsesmæssige krav og hvilke krav, det stiller til de ansatte
  • se tegn og symptomer på traumatisering, udbrændthed og arbejdsbetinget stress
  • bruge jeres viden om konflikthåndtering herunder forebyggelse, nedtrapning og psykisk førstehjælp
  • FAKTA

    Tre spørgsmål, der kan belyse omfanget af følelsesmæssige krav.
  • 1. Bringer dit arbejde dig i krævende, følelsesmæssige situationer?
  • 2. Har du i dit arbejde kontakt til personer, der er modvillige eller aggressive over for dig?
  • 3. Har du i forbindelse med dit arbejde relationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere?
  • Kilde: NFA

For yderligere information kontakt
Projektkoordinator, Pia Hynding Jacobsen, Telefon 8236 3670, mail@ameksperten.dk

1.950,- ekskl. moms
Interesseret i dette kursus?
Der er endnu ingen skemalagte kurser, men udfyld denne formular, så vender vi tilbage med info om muligheder og kommende kursusdatoer