Asbestarbejde med lavt støvniveau, PCB- og blyholdigt materiale (oplæring og instruktion).
Kombinationskursus i sikkerhed og håndtering af asbest-, PCB- og blyholdige materialer
Instruktion i arbejdsmiljø og sikkerhed ved arbejde med (udvendig) asbest, PCB og bly.
Kurset henvender sig til medarbejdere, der skal arbejde med asbest med lavt støvniveau (altså asbestarbejde, der ikke er certifikatkrævende) eller arbejde med PCB- og blyholdigt materiale.
Deltageren kan efter kurset arbejde med:
- Kortvarige vedligeholdelses- og reparationsopgaver, hvor der arbejdes med materialer, der ikke er letsmuldrende.
- Indkapsling og indpakning af asbestholdigt materiale.
- Fjernelse af ubeskadiget materiale uden ødelæggelse heraf, og hvor asbestfibrene er bundet tæt sammen (cementtagplader, skifterplader, facadeplader, etc.).
- Foretage rengøring i forbindelse med/efter asbestarbejde og tilhørende affaldshåndtering.
- Foretage overvågning og kontrol af luften samt indsamling og analyse af prøver for at fastslå, om et givent materiale indeholder asbest (prøvetagning).
- Andre småopgaver med asbestholdigt materiale, hvor der ikke er tale om nedrivning (også kaldet ”arbejde med lavt støvniveau”).
- Opgaver der omfatter PCB-holdigt materiale.
- Opgaver der omfatter blyholdigt materiale.
Med dette kombinationskursus kan deltageren arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i områder, hvor der forekommer asbest, PCB og bly.
Dette kursus giver netop denne oplæring og instruktion, så virksomheden overholder kravene i BEK 728 om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser for asbestarbejde, der ikke kræver asbestcertifikat, og overholder kravene til arbejde med stoffer og materialer.
Det betyder, at kursisten får kendskab til sundhedsrisici ved udsættelse for asbest, PCB og bly, og deltageren har lært, hvordan arbejdet skal tilrettelægges og udføres, så personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke bliver udsat for støv, gasser eller dampe fra asbest-, PCB- eller blyholdige materialer.
Fra 1. januar 2025 er der kommet nye regler på asbestområdet, hvor nogle arbejdsopgaver nu er autorisationskrævende. Det betyder, at virksomheden skal have en autorisation, et kvalitetsledelsessystem og en faglig ansvarlig i virksomheden for at måtte udføre disse opgaver. Både den fagligt ansvarlige og de udførende medarbejdere skal have asbestcertifikat (4-dages AMU-uddannelse).
E-learning platformen
Visuelt opbygget materiale med tekst og speak (bemærk sprogvarianter).
- Kort intro før kurset starter.
- Support tilgængelig.
- Du logger ind med en unik adgangskode
Kurset kan gennemføres med en høj grad af fleksibilitet
- Når det passer dig.
- I dit tempo.
- På PC, Mac, tablet og smartphone
Har du brug for hjælp?
Du kan kontakte vores e-learning support på (+45) 70 27 64 84 eller support@mitkursus.dk
Supportlinjen har åbent mandag- torsdag kl. 8.00-16.30 og fredag kl. 8.00-16.00.
Tilmelding af flere medarbejdere
Du kan ligeledes blive oprettet som administrator på vegne af virksomheden, så I selv løbende kan tilmelde jer, når det passer jer og jeres medarbejdere. Som administrator kan du selv følge med i tilmeldingerne, hente kopier af certifikater m.v.
Du kan kontakte vores e-learning support på (+45) 70 27 64 84 eller support@mitkursus.dk, hvis du har mange tilmeldinger, da vi så kan fremsende et Excel-ark til udfyldelse.