Kompetenceudviklingsplan
Pia Hynding Jacobsen
Questions?
You can always reach one of our employees.

Kompetenceudviklingsplan

Arbejdsgiveren skal hvert år sørge for, at der på baggrund af virksomhedens arbejdsmiljøbehov udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO. Det gælder både for de 2 dages supplerende uddannelse, de har ret til, det første år de er valgt eller udpeget og for de 1 1/2 dag i den efterfølgende periode.

Der skal udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.

Der stilles krav om:

  • Tilbud om supplerende uddannelse skal kunne dokumenteres overfor Arbejdstilsynet
  • Arbejdsmiljøorganisationen skal bidrage til kompetenceudviklingsplanen ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Det vil derfor være naturligt også at udarbejde den konkrete kompetenceudviklingsplan i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Det er frivilligt, om der udarbejdes én samlet plan for alle medlemmerne af AMO, eller om der udarbejdes en plan for hvert medlem.

Formålet med kompetenceudviklingsplanen er, at den skal være med til at sikre en løbende og målrettet opdatering af viden, der kan styrke kompetencerne hos medlemmerne af AMO.

 

ARBEJDSMILJØEksperten giver gode råd til, hvilke uddannelser, der kunne være nyttige for jeres medarbejdere afhængig af virksomheden og de enkeltes arbejdsopgaver. Vi tilbyder også at udarbejde selve kompetenceudviklingsplanen og at deltage ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse.