Outsourcing – spar ressourcer og øg fokus på sikkerhedsarbejdet
Pia Hynding Jacobsen
Har du spørgsmål?
Du kan altid få fat i en af vores medarbejdere

Spar ressourcer og øg fokus på sikkerhedsarbejdet

Outsourcing dækker alle facetter
Det betaler sig at have styr på dokumentationer, regler og planer. En outsourcing-aftale med ARBEJDSMILJØEkspertens dækker alle facetter af sikkerhedsarbejdet, og dermed kan I opfatte arbejdsmiljøet som et aktiv - ikke en trussel eller en belastning!

Vi har vores outsourcing i fire hovedmoduler.

1. Styr på sikkerhedsarbejdet!
Lad ARBEJDSMILJØEksperten overtage de grundlæggende opgaver i sikkerhedsorganisationen. Vi sørger for styring af indkaldelser og møder. Vi tager referater og synliggør beslutninger fra sikkerhedsmøderne. Vi vedligeholder virksomhedens APV og tilfører virksomheden relevante informationer om love og regler m.v. Alle processer er styret - evt. via virksomhedens nuværende arbejdsmiljøsystem. Ellers opbygger vi et passende system sammen. 

2. Arbejdspladsvurdering (APV)
Med APV-modulet sikrer du, at virksomhedens APVére bliver udarbejdet efter lovkravene. ARBEJDSMILJØ-Eksperten udarbejder handleplaner og beskriver de aktiviteter, som skal sættes i gang. Vi sørger for at følge op på aktiviteterne på sikkerhedsmøderne. 

3. Forebyg ulykker
ARBEJDSMILJØEksperten hjælper dig og dine kolleger med at undgå ulykker ved at analysere og forebygge. Skulle uheldet alligevel være ude, håndterer vi hændelsen efterfølgende. Og endelig deltager ARBEJDSMILJØ-Eksperten ved anmeldelse af evt. arbejdsulykker. Modulet tilbyder at implementere et system til registrering og håndtering af „nær-ved-ulykker“. 

4. Certificering
Certificeringsmodulet er for virksomheder, der ønsker at implementere kvalitetstyringssystemer f.eks. OHSAS 18001. ARBEJDSMILJØEksperten håndterer de strategiske overvejelser, udfærdiger procedurer og sætter nødvendige aktiviteter i gang. 

 

Vi er klar til at skræddersy en outsourcing-aftale, som passer til din virksomhed. Kunne du tænke dig at høre mere, så kontakt os på telefon 82 36 36 70.