Sundhed i fællesskab
Om psykologisk tryghed, handlekraft og det arbejdsmiljø, vi skaber sammen 

På årets AMO-Dag sætter vi fokus på det grundlæggende i et sundt og sikkert arbejdsmiljø: At vi kan tale åbent, handle i tide og tage ansvar sammen.

Arbejdslivet rummer i dag mange komplekse temaer. Vi taler om stress, høje krav, fysisk nedslidning, generationer, mangfoldighed, neurodivergens, overgangsalder og individuelle behov. Men måske kalder de mange temaer på noget helt grundlæggende: psykologisk tryghed, stærke arbejdsfællesskaber og en fælles forståelse af, hvordan vi skaber sundhed i arbejdet.

Dagen tager afsæt i IGLO-modellen og undersøger, hvordan arbejdsmiljøet formes på flere niveauer: individ, gruppe, ledelse og organisation. For arbejdsmiljø mærkes ofte af den enkelte, men skal sjældent løses af den enkelte alene.

Gennem fælles oplæg og praksisnære sessioner arbejder vi med stress, sundhedsmiljø, ergonomi, psykologisk tryghed og fællesskab. Deltagerne får inspiration og konkrete perspektiver på, hvordan AMO kan styrke både fysisk og psykisk sundhed — og skabe arbejdspladser, hvor mennesker kan holde til at være.



Datoer for AMO-Dagen 2026 – 27 

Frederikshavn torsdag den 5. november 2026

Esbjerg torsdag den 12. november 2026

Fredericia torsdag den 4. marts 2027 

Frederikshavn torsdag den 11. marts 2027 

Esbjerg torsdag den 18. marts 2027

 

Program for AMO-Dagen 2026 – 27

08.30 Morgenmad og netværk
09.00 Velkomst
09.10 Fællesoplæg: Har vi glemt det grundlæggende?
10.30 Workshop-runde 1
11.30 Frokost og networking
12.15 Workshop-runde 2
13.20 Workshop-runde 3
14.20 Kaffe og kage
14.40 Fælles afrunding: Vi samler op på dagens 4 oplæg
15.00 Tak for i dag

 

Oplæg på AMO-Dagen 2026 – 27

Fællesoplæg
Har vi glemt det grundlæggende? Psykologisk tryghed som fundament for sundhed, trivsel og arbejdsmiljø

Vi taler i dag om stress, generationer, neurodivergens, overgangsalder, høje krav og mange andre vigtige temaer. Men måske kalder kompleksiteten på, at vi vender tilbage til det grundlæggende: Kan vi tale åbent om det, der er svært? Tør vi bede om hjælp og sige fra i tide? Og tager vi et fælles ansvar for arbejdsmiljøet? Med afsæt i psykologisk tryghed og IGLO-modellen sætter oplægget rammen for dagen og giver et fælles sprog for, hvordan individ, arbejdsfællesskab, ledelse og organisation sammen kan skabe et arbejdsmiljø, hvor mennesker trives og kan holde til et helt arbejdsliv.

Workshopoplæg
Fra individ til organisation – nye veje til stressforebyggelse

Stress er fortsat en af de største udfordringer i arbejdslivet, selv om vi har talt om den i mange år. I denne workshop ser vi på, hvordan stress kan forstås og forebygges i et bredere arbejdsmiljøperspektiv, hvor både individ, arbejdsfællesskab, ledelse og organisation spiller en vigtig rolle. Med afsæt i IGLO-modellen og psykologisk tryghed sætter vi fokus på, hvordan AMO kan bidrage til at opdage belastninger tidligere og skabe rammer, der styrker trivsel og forebygger stress.

Workshopoplæg
Sundhedsmiljø: Kan vi være sundere ved fyraften?

Hvordan skaber vi et arbejdsmiljø, hvor arbejdet understøtter sundhed frem for nedslidning? I denne workshop undersøger vi, hvordan fysisk arbejdsmiljø, ergonomi og arbejdets organisering hænger tæt sammen med arbejdsfællesskab, psykologisk tryghed og fælles ansvar. Med afsæt i IGLO-modellen sætter vi fokus på, hvordan variation, restitution og gode rammer kan bidrage til et bæredygtigt arbejdsliv, hvor flere kan holde til et helt arbejdsliv.

Workshopoplæg
Fra mig til vi. Hvordan får vi fællesskabet i tale igen?

Et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab. I denne workshop sætter vi fokus på, hvordan vi kan styrke arbejdsfællesskabet og skabe en kultur, hvor forskellighed, dialog og fælles ansvar går hånd i hånd. Med afsæt i psykologisk tryghed og IGLO-modellen undersøger vi, hvordan AMO kan understøtte samarbejde, trivsel og et arbejdsmiljø, hvor både den enkelte og fællesskabet kan udvikle sig.

Praktisk information

OBS: Denne kan tilbydes medlemmer af AMO og jeres AMR i virksomheden som lovpligtig supplerende efteruddannelse. Mange vælger at dele dagen sammen i arbejdsmiljøorganisationen til fælles inspiration og vidensdeling.

Vis din forhånds interesse ved at tilmelde dig allerede nu og kom først i køen.

Dagen varer fra 8.30-15.00 og er med fuld forplejning (morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe)

Vi glæder os til at se dig!