En personlig lederuddannelse med dig omdrejningspunkt, og hvor selvindsigt, tydelig ledelse og konkrete redskaber bindes sammen i et professionelt 1:1 forløb med fokus på reel forandring i din virksomhed og daglige ledelsespraksis.

 

Kort om uddannelsen

Den Personlige Lederuddannelse er et individuelt 1:1‑forløb for ledere og nøglemedarbejdere, der Den Personlige Lederuddannelse i gruppeformat er for ledere og nøglemedarbejdere, der ønsker at styrke deres ledelse og samarbejde med afsæt i selvindsigt, tydelighed og praktisk handlekraft.

Forløbet tager direkte udgangspunkt i deltagernes egne hverdagssituationer og konkrete udfordringer. Udviklingen sker gennem individuel personlighedsindsigt og struktureret, professionel sparring og supervision i mindre grupper. Her arbejder deltagerne både med deres egen praksis og lærer af hinandens perspektiver.

Der arbejdes ikke med generelle cases eller standardløsninger, men med den ledelse og det samarbejde, der skal fungere i praksis – i deltagernes organisatoriske kontekst.

Professionel og faglig ramme

Forløbet gennemføres af organisationspsykologer og autoriserede arbejdsmiljørådgivere inden for det psykiske arbejdsmiljø med solid erfaring i ledelsesudvikling og organisatorisk praksis. Du guides fagligt og metodisk gennem de enkelte moduler med afsæt i veldokumenteret psykologisk viden og praktisk erfaring – med fokus på konkret ledelse i din hverdag. Underviseren fungerer som supervisor, mens deltagerne inddrages aktivt som med supervisander og sparringspartnere. Arbejdet foregår i et trygt, struktureret og fortroligt læringsrum.

 

Hvad involverer Den Personlige Lederuddannelse?

Uddannelsen består af syv moduler og kombinerer personlighedstest, struktureret gruppebaseret sparring, blended learning og refleksion med konsekvent afsæt i deltagernes egne arbejds‑, ledelses‑ og samarbejdssituationer.

 

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til:

  • topledere og mellemledere
  • ledere med eller uden personaleansvar
  • nøglemedarbejdere med ansvar, indflydelse eller koordinerende roller
  • personer, der står i komplekse samarbejds‑, ledelses‑ eller beslutningssituationer

Forløbet tilpasses den konkrete rolle og kontekst.

 

Opbygning – sådan forløber uddannelsen

Modul 1: Personlighed og selvindsigt (individuelt) 

Forløbet indledes med personlighedstesten NEO‑PI‑3 og individuel tilbagemelding, Testen er en af de bedst dokumenterede personlighedstests til erhvervsbrug, da den giver en solid og fagligt funderet forståelse af deltagerens personlighed. Testen skaber et fagligt og konkret udgangspunkt for arbejdet med egen adfærd, styrker og blinde vinkler i komplekse arbejds‑ og samarbejdssituationer. 

Modul 2–6 – Praksis og professionel struktureret sparring (1:1)

De efterfølgende moduler gennemføres i mindre grupper, hvor organisationspsykologen faciliterer arbejdet med deltagernes konkrete udfordringer, og hvor deltagerne bidrager aktivt med refleksion og sparring. Fokus er blandt andet på ansvar, prioritering, samarbejde, kommunikation, konflikt-håndtering samt håndtering af pres i hverdagen. Mellem modulerne arbejdes der med hjemmeopgaver og e‑learning, som kobles direkte til den professionelt struktureret sparring i gruppen. 

Modul 7: Handleplan og forankring

Forløbet afsluttes med opsamling og udarbejdelse af individuelle handleplaner, der understøtter fortsat anvendelse og forankring i praksis.

 

Hvad får du ud af Den Personlige Lederuddannelse?

Forløbet styrker organisationens evne til at arbejde mere effektivt i nøglefunktioner ved at øge klarhed, beslutningskraft og kvaliteten i samarbejdet. Når ledere og nøglemedarbejdere får større selvindsigt og arbejder systematisk med deres konkrete hverdag, skabes mere konsistent adfærd i komplekse arbejds‑ og samarbejdssituationer. Det reducerer friktion, styrker håndteringen af pres og bidrager til bedre opgaveløsning og mere stabil drift – både internt og i samspillet med samarbejdspartnere og andre interessenter.

Som deltager får du:

  • Klarhed over egne styrker, blinde vinkler og reaktionsmønstre
  • Konkrete redskaber til kommunikation, konflikthåndtering og håndtering af pres
  • Øget selvindsigt i din lederrolle og personlige præferencer
  • Større sikkerhed i rollen og i de valg, du træffer i hverdagen
  • Bedre forudsætninger for at skabe tydelighed, ro og velfungerende samarbejde
  • En personlig handleplan, der kan anvendes direkte i praksis

Samlet set betyder det, at deltageren handler mere konsistent, og at organisationen opnår tydeligere ansvar, mere stabil drift og en mere effektiv og robust organisering.

Forløbet kan tilpasses organisatoriske rammer og behov, herunder tidsmæssig tilrettelæggelse, så det giver mening i praksis.

Uddannelsen kan gennemføres i gruppeformat, hvis flere ledere eller nøglemedarbejdere i samme virksomhed ønskes udviklet samtidig. Her kombineres individuel personlighedsindsigt med professionel sparring i mindre grupper. Se særskilt materiale for gruppeforløbet.

 

Praktisk information

Format: Individuelt 1:1‑forløb

Varighed: 7 moduler fordelt over 6 måneder

Deltageren modtager et diplom som dokumentation for gennemført uddannelsesforløb.

Pris: 30.000 kr. ekskl. moms

OBS. Uddannelsen kan også gennemføres som gruppeforløb.

Se også Den Personlige Lederuddannelse - Gruppeforløb

Yderligere information

Kontakt os for yderligere information på mail@ameksperten.dk eller på telefon 8236 3670.