Virksomheder står i stigende grad over for komplekse krav fra Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Det kræver både faglig indsigt og praktiske værktøjer at sikre, at reglerne bliver omsat til handling i hverdagen. Det er netop her, samarbejdet mellem Capptain og ArbejdsmiljøEksperten kommer i spil.
De to virksomheder har indgået et samarbejde, der kombinerer faglig rådgivning med digitale værktøjer. Målet er at gøre det nemmere for virksomheder at arbejde struktureret med arbejdsmiljø og miljø og samtidig have ro i maven, når myndighederne banker på.
- Med samarbejdet kan vi tilbyde virksomheder en helstøbt hjælp. De får ArbejdsmiljøEkspertens erfaring og rådgivning og Capptains digitale værktøjer, der gør det lettere at føre arbejdet ud i praksis, siger Michael Therkildsen, direktør i Capptain A/S.
- Når rådgivningen følges af en platform, der understøtter det daglige arbejde, så bliver indsatsen både mere effektiv og mere vedvarende, tilføjer han.
Digitale værktøjer til arbejdsmiljøarbejdet
Capptain er en digital platform, der tilbyder virksomheder værktøjerne til at håndtere krav inden for miljø og arbejdsmiljø - herunder APV, eftersyn, kemikalier og dokumentation.
- Vi oplever, at mange virksomheder har brug for et værktøj, der kan fastholde strukturen, efter vi har afsluttet et rådgivningsforløb. Her passer Capptain rigtig godt ind,” siger Henrik Gliese, direktør i ArbejdsmiljøEksperten. Det gør vores rådgivning endnu mere håndgribelig for virksomheden – og det sikrer, at der bliver fulgt op.
Med samarbejdet får ArbejdsmiljøEkspertens kunder adgang til et digitalt værktøj, der gør det daglige arbejdsmiljøarbejde lettere at styre, mens Capptains brugere får nemmere adgang til rådgivning.
Se mere om den digitale løsning med Capptain her
Om Capptain
Capptain er en digital platform med værktøjer til arbejdsmiljø og compliance. Systemet bruges i dag af over 1.700 virksomheder og hjælper med at håndtere alle lovkrav inden for arbejdsmiljø og miljø – fra APV og kemistyring til eftersyn og dokumentation.