Få op til 500.000 kr. til din virksomhed
Pia Hynding Jacobsen
Har du spørgsmål?
Du kan altid få fat i en af vores medarbejdere

Få op til 500.000 kr. til din virksomhed

Folketinget har bevilliget 3 * 105 millioner kr. årligt til arbejdsmiljø i perioden 2021–2023.
Derfor kan du – og andre danske virksomheder med max. 50 medarbejdere – søge penge til projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet, sikkerheden og/eller sundheden for dine medarbejdere. Du kan søge penge til ét eller flere projekter, og du kan søge op til 500.000 kr. per projekt.

ARBEJDSMILJØEksperten hjælper din virksomhed med alle faser i ansøgningen.
Kontakt os og hør hvordan.

Om puljen
Virksomheder med max. 50 medarbejdere kan søge penge til projekter, der har til formål at forebygge nedslidning og arbejdsulykker i små private virksomheder i Danmark.

Puljen er på 105 millioner kr. årligt til og med 2023, og midlerne i puljen fordeles efter først til mølle-princippet.
Opfylder din virksomhed kravene, kan I søge tilskud inden for tre områder:

  • Autoriseret arbejdsmiljørådgivning, med henblik på forebyggelse af fysisk eller psykisk nedslidning hos de ansatte eller forebyggelse af arbejdsulykker.
  • Sundhedsfremme for de ansatte, i form af fysisk træning på arbejdspladsen.
  • Leje og afprøvning af tekniske hjælpemidler i driften, som kan forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø samt reducere risiko for arbejdsulykker.

Hør mere om

  • Hvem der kan søge
  • Hvad du kan få dækket
  • Hvilke indsatsområder, du kan søge midler til, og
  • Hvordan vi kan hjælpe din virksomhed

Du kan kontakte ARBEJDSMILJØEksperten og høre nærmere.
Vi kan hjælpe dig fra start til slut med ansøgningen.

Her kan du læse/downloade "Bekendtgørelse om pulje til forebyggelse af nedslidning og arbejdsulykker i små private virksomheder".

Du kan også læse mere på AT’s hjemmeside.