Den 28. april 2026 afsagde Højesteret en længeventet dom i en principiel sag om tab af erhvervsevne. Dommen kan vise sig at få stor betydning for, hvornår skadelidte har ret til erstatning i arbejdsskadesager.

Ny bagatelgrænse på fem procent

I dommen fastslår Højesteret, at en skadelidt kan have ret til erstatning i en arbejdsskadesag, hvis der er tale om en klar og varig skade, som medfører en lønnedgang på minimum fem procent.

Dermed har Højesteret nu etableret en ny bagatelgrænse for tab af erhvervsevne på fem procent. Hidtil har graden af tabt erhvervsevne skullet være på minimum 15 procent, før der kunne udbetales erstatning.

Tidligere praksis har været op til debat

Spørgsmålet om bagatelgrænsen har været genstand for debat de seneste år. To tidligere domme fra henholdsvis 2025 og 2024, der omhandlede personer i fleksjob, gav ret til erstatning, selvom erhvervsevnetabet var under 15 procent.

Ankestyrelsen vurderede imidlertid, at det princip udelukkende gjaldt for fleksjobbere. Derfor ankede man den aktuelle sag fra landsretten til Højesteret, så Højesteret kunne tage stilling til, hvor bagatelgrænsen skal ligge for alle.

Hvad sker der nu?

Ovenpå den nye dom skriver Ankestyrelsen på sin hjemmeside:

"Ankestyrelsen vil nu nærlæse dommen og drøfte den med Kammeradvokaten, som førte sagen. Herefter vil Ankestyrelsen tage stilling til, hvilken betydning dommen har for vores praksis på området, og vi vil efterfølgende kommunikere herom, herunder hvordan parter i konkrete sager om tab af erhvervsevne efter § 17 skal forholde sig."

Og Beskæftigelsesministeriet skriver følgende nyhed:

"Dommens konsekvenser skal nu klarlægges."

Vores vurdering

Hos ArbejdsmiljøEksperten forventer vi, at dommen potentielt kan få betydning for en bredere gruppe af skadelidte og ikke kun personer i fleksjob.

Hvis dommen fører til en ændret praksis, kan det betyde, at flere fremover vil være berettiget til erstatning ved et lavere tab af erhvervsevne end tidligere. Det kan måske også få betydning for allerede verserende sager, hvor tabet er fastsat til under 15 procent, og i visse tilfælde muligvis give anledning til genoptagelse af tidligere afgørelser.

For arbejdsgivere kan dommen på sigt betyde øget opmærksomhed på dokumentation af medarbejderes funktionsevne og lønudvikling efter en arbejdsskade, da selv mindre ændringer kan få erstatningsretlig betydning. Samtidig kan øgede erstatningsomkostninger på sigt påvirke virksomhedernes forsikringspræmier.

Vores Områdedirektør i Trekantområdet, Lene Kofoed Lebeck, siger følgende:

"Jeg har både nogle bekymringer, men ser også muligheder ved den nye dom.

Jeg ser blandt andet en risiko for øget pres på sagsbehandlingen og længere behandlingstider. Samtidig kan virksomhedernes forsikringspræmier stige som følge af øgede erstatningsomkostninger, og der kan opstå en risiko for, at nogle arbejdsskader ikke bliver anmeldt.

Omvendt kan dommen også betyde, at mindre skader i højere grad anerkendes, og at skadelidte oplever større retfærdighed. Det kan give ansatte et større incitament til at anmelde skader til deres arbejdsgiver, hvilket også kan have en forebyggende effekt i dagligdagen og skabe større fokus på analyse af arbejdsskader.

Jeg forventer samtidig, at dommen kan føre til endnu større fokus på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde ude på arbejdspladserne for at undgå arbejdsrelaterede skader.

Det er dog for tidligt at konkludere, hvordan dommen konkret vil blive administreret i praksis."

Vi følger udviklingen tæt og opdaterer, når der er nyt.