Ny selvbetjeningsløsning for virksomheder » ARBEJDSMILJØEksperten A/S
Pia Hynding Jacobsen
Har du spørgsmål?
Du kan altid få fat i en af vores medarbejdere

Ny selvbetjeningsløsning for virksomheder

ADVI er navnet på ny selvbetjeningsløsning, der giver mulighed for digital tilbagemelding på Arbejdstilsynets reaktioner. Samtidigt fungerer ADVI som arkiv for virksomhedens kommunikation med Arbejdstilsynet.
 
Den nye løsning er en videreudvikling og efterfølger til OnlineAT, som har været i brug siden 2015. Generelt består ADVI af de samme funktionaliteter, men der er dog blevet plads til enkelte nye funktioner:
 
-  Online guide til de formelle krav i forbindelse med tilsyn
-  Online guide til de typiske arbejdsmiljøproblemer i virksomhedens branche
-  Adgang til både virksomhedens og branchens nøgletal
-  Mulighed for at sammenligne egne data med branchens gennemsnit i Danmark
-  Tilbagemelding i e-boks når Arbejdstilsynet har accepteret en løsning, samt mulighed for at dele beskrivelsen af løsningen.

 

Skiftet til ADVI - som står for ”Arbejdsmiljø i din virksomhed” - vurderes af ARBEJDSMILJØEkspertens rådgiver, Nis Peter Rasmussen, til ikke umiddelbart at komme til at betyde nogen større forskel for brugerne.

- Har du været vant til at bruge OnlineAt, så skal du nu blot logge ind et andet sted. Men derudover bliver du jo guidet nemt til systemet fra Arbejdstilsynet.

Der skal benyttes NemID for at få adgang til at bruge selvbetjeningsløsningen.