Netbaseret obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse §9 - Dansk
ARBEJDSMILJØEksperten tilbyder også den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse §9 som et netbaseret kursus
Målgruppe
Uddannelsen er til alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som skal have den lovpligtige uddannelse, samt andre med interesse i arbejdsmiljø.
Pris: 3.250,- ekskl. moms
Netbaseret
Uddannelsen er netbaseret og 100% online, hvilket giver dig en stor fleksibilitet til at gennemføre uddannelsen, da du har 3-7 uger til at gennemføre hele forløbet. Du har rig mulighed for at tilpasse uddannelsesforløbet til dig selv, din viden og forudsætninger, mens du stadig får en masse praktisk involvering, da du i opgaveløsningerne kommer til at arbejde aktivt med arbejdsmiljøet ude i jeres virksomhed. Dermed er du klædt bedst muligt på til at indgå som en aktiv spiller i jeres arbejdsmiljøorganisation. Undervejs kan du kommunikere med de andre kursister på samme hold, ligesom du kan stille spørgsmål til underviserne ved behov. Med andre ord, uddannelse når det passer dig at gennemføre det.
Uddannelsen
Du kommer i uddannelsesforløbet bredt rundt i arbejdsmiljøet lige fra klassiske, operationelle områder med fysisk, ergonomisk, kemisk, biologisk og psykisk arbejdsmiljø til de strategiske emner som systematisk arbejdsmiljø indsats og APV, forebyggelse, anmeldelse og analyse af ulykker samt oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdets udførelse, så du får en helhedsorienteret forståelse for arbejdsmiljøområdet.
Uddannelsen sætter især fokus på arbejdsmiljøorganisationens (AMO) rolle i arbejdsmiljøindsatsen i jeres virksomhed, herunder
- Principper for samarbejde
Du lærer om principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler der kan anvendes i arbejdsmiljøorganisationen (AMO), herunder arbejdsmiljødrøftelsen. - Arbejdsmiljøaktører
Du lærer om AMO’s samarbejdsrelationer til andre arbejdsmiljøaktører, herunder arbejdsmiljørådgivere, branchearbejdsmiljøråd og Arbejdstilsynet. - AMO’s opgaver og funktion
Du lærer om AMO’s opgaver og funktion i virksomheden, herunder deltagelse i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. - Forebyggelse
Du lærer om AMO’s planlægning og gennemførelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden, herunder forebyggelse af ulykker og erhvervssygdomme.
Det praktiske forløb
Når du tilmelder dig, modtager du en mail med adgang til vores platform. Her vil du kunne tage et lille velkomstmodul. Når tiden kommer til den uge, som du har valgt at påbegynde din uddannelse, vil du modtage endnu en mail, med adgang til selve uddannelsen. Som en del af forløbet skal du blandt andet udarbejde en praktisk opgave, som underviseren giver dig feedback på. Du skal også gennemføre en obligatorisk evaluering af dit uddannelsesforløb.
Du har 7 uger fra startugen til at gennemføre uddannelsen. Denne deadline kan IKKE ændres eller udsættes, da vi lovgivningsmæssigt ikke må give dispensation fra de 7 uger. Dit kursus er med andre ord tabt, hvis du ikke bliver færdig indenfor de 7 uger.
Formalia
Tilmelding er bindende, og hvis du ønsker at ændre kursustilmeldingen, skal du kontakte MitKursus.dk support på 70 27 64 84 eller support@mitkursus.dk.
Du kan overdrage din tilmelding til en kollega, hvilket dog skal gøres senest 1 hverdag før startugen.
Du kan flytte din kursusstart til en anden uge ved at kontakte supporten senest 1 hverdag før startugen.
Vi forbeholder os i øvrigt ret til at tilbageholde uddannelsesbeviset indtil betaling er registreret modtaget for din tilmelding.
For yderligere information kontakt
MitKursus.dk support på 70 27 64 84 eller support@mitkursus.dk