AMR - Få succes som arbejdsmiljørepræsentant
Denne dag giver dig et indblik i udfordringer, du som AMR skal være opmærksom på, for at skabe succes i din rolle som AMR.
Som AMR er der mange faglige kompetencer du med fordel kan have fokus på, for at opnå succes.
Den måske vigtigste kompetence er, at du kender dig selv i din rolle og kan formidle relevant information og viden til dine kolleger og leder på en konstruktiv og opmærksomhedsskabende måde. Samt at kunne påvirke holdningen på din arbejdsplads, til et sundt og udviklende arbejdsmiljø.
AMR bør fungere som igangsætter af gode løsninger og vaner - og måske kan man som AMR mangle inspiration og viden til dette. På kurset gives der derfor et "brush up" i forhold til lovgivning og rollen som AMR. Derudover sættes særligt fokus på bevægeapparatet og trivsel.
At forbedre virksomhedens arbejdsmiljø bør være en del af enhver arbejdsplads. Men hvordan kan man arbejde med det i praksis hos store som små virksomheder? Hvem har ansvaret for arbejdet og vigtigst af alt: Hvordan sikrer vi os, at alle bliver en del af indsatsen?
På dette kursus klæder vi AMO’er på til at kunne igangsætte indsatser på lige præcis jeres arbejdsplads. Der bliver taget udgangspunkt i konkrete eksempler samt deltagernes egne erfaringer og arbejdspladser, og I får håndgribelige værktøjer til at tage med hjem og arbejde videre på.
Dagen består af en kombination af oplæg, gruppearbejde og praktiske øvelser, og vil foregå i åben dialog med deltagerne og i relation til egne erfaringer.
Undervisningen forestås af Bent Würsching (erhvervspsykolog og aut. Arbejdsmiljørådgiver) og Conny Winther (aut. Arbejdsmiljørådgiver).
Efter dette kursus vil I blandt andet være klædt på til at …
- bruge den relevante lovgivning i praksis
- kunne definere jeres rolle som AMR over for kolleger og ledelsen
- forholde jer til det psykiske arbejdsmiljø
- få jeres ergonomiske arbejdsmiljø i fokus
- håndtere kulturen på arbejdspladsen
- FAKTABOKS
- Som tillidsvalgt AMR har man en central rolle i virksomheden.
- AMR har en rollemodel inden for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
For yderligere information kontakt
Projektkoordinator, Pia Hynding Jacobsen, Telefon 8236 3670, mail@ameksperten.dk