Giftlinjeregistrering - UFI og PCN » ARBEJDSMILJØEksperten A/S
Pia Hynding Jacobsen
Questions?
You can always reach one of our employees.

Giftlinjeregistrering - UFI og PCN

Fra 2025 skal alle virksomheder, der placerer et produkt på markedet, der er klassificeret som sundhedsfarligt, være mærket med en Unik Formel Identifikator, UFI, på etiketten.

I EU-landene er der vidt forskellige krav, når det gælder registrering af blandinger klassificeret med fysiske- eller sundhedsfare. I Danmark, hvor giftlinjen hører under Bispebjerg Hospital, har det i en årrække ikke været obligatorisk at indsende oplysninger om sundhedsfarlige blandinger. Det er blandt andet det, en fælles europæisk giftlinjeregistrering skal lave om på.

 

Hvad er UFI (Unik Formel Identifikator) og PCN (Poison Center Notification)?

UFI er resultatet af en ny, fælles europæisk giftlinjeregistrering (PCN – Poison Center Notification), udarbejdet af ECHA.

PCN skal gøre det lettere for giftcentre på tværs af EU at finde information om sundhedsfarlige stoffer. Med det nye PCN stilles der krav om, at virksomheder skal registrere blandinger, før produkterne må sælges på markedet. De harmoniserede oplysningskrav er mere omfattende, end hvad der typisk fremgår af et sikkerhedsdatablad. Virksomheder skal blandt andet give oplysninger om blandingens farve, sammensætning og toksikologi. Resultatet af registreringen er en UFI-kode bestående af 16 tegn, som skal være synlig på etiketter og muligvis også på sikkerhedsdatablade. Skulle et uheld ske, er UFI-koden altså det stykke information, giftcentrene kan identificere blandingen og rådgive sundhedspersonale ud fra.

 

2025 skal alle sundhedsfarlige blandinger på markedet være registreret og mærket med en UFI-kode

Der er forskellige deadlines, afhængig af om en blanding markedsføres til forbrugere, professionelt brug eller industrielt brug.

• Registreringspligtige blandinger, der sælges til forbrugere, skal fra den 1. januar 2021 være registreret og mærket med en UFI-kode

• For blandinger, der sælges til professionelle brugere den 1. januar 2021.

• Blandinger, der sælges til industrielle brugere, har deadline den 1. januar 2024.

Der er dog i flere lande en overgangsperiode, som løber frem til 2025. Hvis et produkt ikke er registreret og mærket med en UFI-kode inden deadline, kan produktet ikke længere sælges på markedet. Og det rammer potentielt både producenter og brugere af produktet. Virksomheder, der producerer eller importerer farlige blandinger, skal selvfølgelig først og fremmest være opmærksomme på de forskellige deadlines, og hvilke der gælder for deres blandinger. Derudover, skal de virksomheder, der køber blandinger og mixer forskellige blandinger i deres produkt, være opmærksomme på, om de blandinger de køber bliver registreret og oprettet med en UFI-kode inden deadline. Det gælder primært blandinger, der er importeret fra lande uden for EEA. (Det Europæiske Miljøagentur (EEA)).

 

Registrering af UFI og PCN

For at yde støtte til industrien og medlemsstaternes udpegede organer har ECHA udviklet IT-værktøjer til udarbejdelse, indsendelse og modtagelse af oplysninger om farlige blandinger.

https://poisoncentres.echa.europa.eu/da/tools

https://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-regler/faktaark-om-kemikaliereglerne/indberetgiftinformation/

 

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Kontakt ARBEJDSMILJØEksperten på 8236 3670 eller på mail@ameksperten.dk.

Du kan også kontakte HSEQ Manager Dorthe Petersen direkte på 5336 8112  eller dp@safetyconsult.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til registrering.